Rent teknisk maler jeg i olie, ’lag på lag’ og ofte ’vådt i vådt’. Dette gør, at maleriet selv bliver en aktiv medspiller i det endelige resultat. Pensel anvender jeg kun i den indledende fase, ellers er det med spatel og fingrene det foregår. Målet med teknikken er at få det samme udtryk som det at kigge på en smuk gammel frønnet dør eller mur, hvor de mange lag bærer på hver deres historie og giver dybde.
FERNISERING OG UDSTILLING
Ca. hvert andet år åbner jeg mit hjem og afholder fernisering. Sidst var i efteråret 2019. Her vil det være muligt at se 30-40 oliemalerier af nyere og ældre dato samt en større samling akvareller. Pop-up-galleriet hedder til lejligheden ’Galleri Svinget’ og de udstillede genstande er udelukkende af egen kreation.
I ’Café Svinget’ vil der være salg af kaffe og hjemmebatkage.
Skulle du være interesseret i at få en invitation til næste fernisering så skriv gerne via nedenstående link.