Mette Maulitz er natur maler. Når man ser Mettes billeder er det som om man er midt i naturen og når man ikke ser på billedet er det som om det samme ”følelsen genskabes i os”.

Dette opnår Mette med en meget kvalificeret teknik. Hun arbejder vådt i vådt og det giver en meget organisk billedeflade fuld af liv. Hun har brugt sine øjne og set naturens små næsten ikke synlige nuancer. Hun er klar over horisontlens og forgrundens vigtige toner så billederne fremtræder som ”hele” billeder.

Håndværket er i orden og udtrykket viser os en kunstner, der med stor følsomhed er i et med naturen. Hun viser sin affektion overfor den uberørte natur, man mærker en ”tristesse” men samtidig mærker vi også den befriende kraft naturen giver til kunstneren Mette Maulitz og som hun ønsker at give videre til beskueren.

Det er ikke naturbilleder men natur set igennem malerens følsomme sind. Hun balancerer imellem det illllustrerede og det følte men formår at vise det følte.

DET DANSKE VEJR OG DEN DANSKE NATUR
​Det danske og sydskandinaviske vejr er, som vi alle ved, meget vådt. Hvor mange af os husker en barndom, hvor der var så meget så meget sne, at man kunne lave snehuler, er vinteren nu for det meste våd og grå. Det samme gælder faktisk også efteråret og foråret Og hvad med sommeren 2017?: regn på vegn på regn.

Maler man som kunstner landskabsbilleder, er regn altså en kendsgerning, man må forholde sig til.

Når dertil lægges, at Danmark er omgivet af hav, er det klart, at væde og vand er noget, man ikke kan komme uden om.

Vand, væde, hav og søer og præcis det, man finder i de fleste af Mette Maulitz malerier. Det kan være motiver fra mosen, fra oversvømmede marker, fra højfjeldet, fra enge, marsk og fra de sandede klitområder ud mod havet. Motiver, der ikke har den samme farvestærke skønhed, man f.eks. finder i troperne og i middelhavsregionen, og Mette Maulitz har taget konsekvensen af dette. Ved kun indledningsvis at arbejde med pensel og derefter med spartel eller med fingrene, opnår hun en ekspressiv råhed og usentimentalt udtryk, som passer utroligt godt med vores natur og med vores klima.

Typisk sætter hun planter, buske og andre småvækster i forgrunden som en repoussoire-effekt for derefter at markere marker, enge, fjeld og mose med brede spontant afsatte penselstrøg i lagdelte farvefelter. Effekten er på én gang rustik og meget varieret. Den overordnede farvetone kan godt nok være grålig og sølvfarvet, men Mette Maulitz arbejder med rigtigt mange forskellige farver. Farver, der skinner igennem som citrongule, orange, cyklamen, lyslilla og turkise accenter og gør maleriet levende og vibrerende. Når da ikke hun skifter motivkreds og skildrer et cypres-dækket sydeuropæisk landskab, hvor det er præcis disse stærke kulører, der dominerer helheden.

Også i detaljerne varierer Mette Maulitz penselstrøgene. Himlen består af forholdsvis tynde farvelag, hvor fejende strøg markerer drivende skyer, mens fint afsatte striber af gult, orange og rosa viser os solen, der titter frem bag skydækket.

Under horisonten derimod er det de ekspressive strøg og de mange lag af maling, der dominerer. En frostknoldet vintermark, stride og hårdføre planter, takkede klipper, den bundløse mose og det oprørte hav vises for vores øjne som den barske og hårdføre modsætning til Sydeuropas lavendelduftende skønhed.

Det er med andre ord det landskab, den natur og det klima, vi danskere på godt og ondt kender helt ind til marven, som Mette Maulitz viser os i sine malerier. Genkendelsens glæde og den konstante overraskelse. Det er, hvad vi ser med vores øjne.